Inter afviser rygter om forhandlinger med Chelsea-spiller
Tidligere på ugen kunne den anerkendte italienske journalist, Gianluca Di Marzio, rapportere, at Inter og Chelsea har startet forhandlinger om Emerson.
Men nu siger Inters administrerende direktør, at det ikke passer.
– Jeg forstår de mange spørgsmål om transferspekulationer, men jeg kan sige, at vi ikke har haft nogen kontakt eller åbnet nogle forhandlinger vedrørende Emerson, siger Giuseppe Marotta til DAZN.
Emerson har været ude i kulden hos Chelsea gennem lang tid, og da klubben også synes at være på jagt efter en ny venstre back, lader det til, at den italienske forsvarsspiller skal finde sig en ny klub i det kommende transfervindue.
Gennem længere tid er han blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til Serie A, hvor Chelsea hentede ham i Roma.