Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Intenst opgør: Ingen vinder på City Ground

Af Jeppe Augustsen
05.03.2023 Kl. 15:54
Brennan Johnson nettede to gange for Nottingham Forest, men det var ikke nok til at få de tre point.

Der var meget vigtige point at spille om på City Ground i dag, da Nottingham Forest fik besøg af Everton.

Med en sejr kunne Everton komme over nedrykningsstregen, og The Toffees fik også en god start på kampen.

Efter 10 minutters spil eksekverede Demarai Gray sikkert fra straffesparkspletten og bragte dermed Everton på 1-0.

Føringen varede dog ikke længe. Ni minutter senere skabte Brennan Johnson balance i regnskabet, men gæsterne fik igen bragt sig i spidsen.

LÆS OGSÅ: Kæmpe udrensning: United har sat seks spillere til salg

Denne gang var det Abdoulaye Doucoure, der fik bolden i mål, og Everton gik dermen til pause med en 2-1-føring.

Men Brennan Johnson var ikke færdig for værterne. I det 77. minut scorede han sin anden scoring i kampen, som var hans syvende ligamål i denne sæson, og gjorde det til 2-2, som også blev kampens resultat. 

LÆS OGSÅ: Ny melding: Hollænder kommer 'tættere og tættere' på United-skifte

Dermed ligger Everton stadig under nedrykningsstregen, selvom de er á point med Leeds, der ligger på den gode side af stregen. De har blot en bedre måldifference. 

I næste runde får Everton besøg af Brentford, mens Nottingham Forest skal en tur til Tottenham Hotspur Stadium.

Annonce