Inspireret af Peaky Blinders: Vilde planer afsløret
Der er nu blevet afsløret planerne om at bygge et kæmpe stadion hos en af de storsatsende engelske klubber.
Det er den engelske avis Daily Mail, der nu kan løfte sløret for, hvad Birmingham City er ved at rulle ud.
Championship-klubben, det blandt andre har NFL-legenden Tom Brady i ejerkredsen, har store ambitioner, og det skal også flugte med klubbens stadion.
Derfor skal der bygges et nyt stadion, hvor der er plads til mange flere tilskuere. Meldingen går således på, at det skal kunne rumme hele 62.000 tilskuere.
Inspireret af Peaky Blinders
Planerne er endnu ikke meldt offentligt ud, men det kommer formentlig til at ske i løbet af november.
Ydermere skriver Daily Mail også, at Birmingham City har ladet sig inspirere af den yderst populære serie Peaky Blinders.
Hvordan det kommer til udtryk helt konkret, må man dog vente med at se, indtil stadionplanerne meldes offentligt ud.
Aktuelt indtager Birmingham City en 15. plads i den næstbedste række, hvor klubben har 15 point efter 12 runder.
Ambitionerne om at spille i Premier League må formentlig vente lidt endnu med at blive indfriet, men det er også klubbens første sæson i The Championship.
Samtidig vækker Thomas Frank opsigt med en meget klar udmelding.
Vilde Gustav Isaksen trækker store overskrifter
Det har været alt andet end en stor sæson for den danske landsholdsspiller Gustav Isaksen i Lazio indtil videre.
I løbet af sommeren blev han ramt af en omgang kyssesyge, der satte ham gevaldigt tilbage. I en længere periode var han således fuldstændig isoleret fra sine holdkammerater.
Han spillede ikke fodbold i flere uger, og han måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage på det høje niveau, han tidligere havde været på.
Cheftræner Maurizio Sarri kiggede heller ikke rigtig danskerens vej, da han endelig var klar til at spille igen.
Men nu har den danske landsholdsspiller formået at gøre sig til igen, og det har også båret frugt.
Gustav Isaksen skaber overskrifter i Italien
Han er således startet inde i de seneste to ligakampe mod henholdsvis Atalanta og Juventus, og i søndagens opgør mod Den Gamle Dame, spillede han fremragende.
Den italienske avis Gazzetta della Sport har således udpeget danskeren til banens bedste spiller i Lazios sejr på 1-0.

Den hurtige kantspiller voldte store problemer for Juventus’ defensiv hele kampen, selvom han hverken blev noteret for et mål eller en assist.
Lazio er blot på 10. pladsen i Serie A efter otte runder med 11 point, men det er blot ét point mindre end Juventus, som er nummer otte.
Juventus er samtidig kommet ind i en kæmpe krise, hvor klubben ikke har vundet i sine seneste otte kampe på tværs af alle turneringer. Samtidig er de seneste tre kampe blevet tabt.
Samtidig vækker Jesper Grønkjær også opsigt i udlandet.


















