Ings: Forlader ikke Burnley
Den 21-årige angriber har tiltrukket sig masser af interesse, efter han med 26 mål var en af hovedårsagerne til, at Burnley sikrede sig oprykning til landets bedste række.
Southampton, Everton og Newcastle er alle blevet sat i forbindelse med U/21-landsholdsspilleren, mens også de tyske topklubber, Wolfsburg og Leverkusen, har udvist interesse for Ings. Ings afkræfter dog nu alle rygterne ved at fortælle, at han agter at fuldføre sin kontrakt med oprykkerne.
– Jeg forstår ikke, hvorfor det er gået amok på sociale medier osv. fortæller Ings til klubbens hjemmeside og uddyber:
– Jeg underskrev en fireårig kontrakt, da jeg kom hertil, og jeg har tydeligvis stadig et år tilbage. Jeg føler ikke, at der bør være panik, Jeg nyder blot min fodbold og går ind i det sidste år af min kontrakt.
– Så vidt jeg ved, er jeg i Burnley Football Club og i Premier League, 100 procent. Alle ved, at jeg nyder at tørne ud for Burnley Football Club. Klubben er som en familie, og jeg ønsker ikke at forlade den.
Burnley-truppen er i øjeblikket på trænignslejr i Østrig forud for den kommende sæson, hvor Ings mener, at man sagtens kan være med.
– Vi er en rigtig fit trup, men at vi også er kommet tilbage i år, viser, at drengene virkelig vil være med blandt de allerbedste spillere i verden. En ting er jeg sikker på, og det er, at vi vil arbejde så hårdt, vi kan, fra start til slut og forsøge at gøre vores bedste mod topholdene, og forhåbentlig kan vi overraske nogle. Og som drengene ser ud, og hvor sultne de ser ud, tror jeg, at det er muligt.