Ingen Vidic: Men United udnævner to tidligere spillere som reserveholdstrænere
Manchester United er tæt på at kunne offentliggøre, at to af klubbens tidligere spillere, Neil Wood og Quinton Fortune, bliver sat i spidsen for reserveholdet.
Det skriver James Ducker fra The Telegraph onsdag middag.
Manchester United har været på udkig efter en ny træner for U23-mandskabet, siden Ricky Sbragia forlod stillingen i maj.
Nemanja Vidic blev tirsdag sat i forbindelse med posten, men det tyder på, at man allerede senere denne uge kan offentliggøre det nye trænermakkerpar.
Quinton Fortune var holdkammerater med Ole Gunnar Solskjær og har fortsat et nært forhold til nordmanden. Så tæt, at Fortune også fik en trænerrole for Cardiffs U21-hold, da Ole Gunnar Solskjær var i den walisiske klub.
Neil Wood vil nok være et noget mere ukendt navn for de fleste. Han kom gennem Manchester Uniteds talentakademi, men spillede aldrig en kamp for De Røde Djævles førstehold.
Med udnævnelsen af Fortune og Wood fortsætter Manchester United sin nye trend med at ansætte tidligere spillere i ledende roller.
Sportsdirektørposten mangler fortsat at blive besat, men Darren Fletcher og Rio Ferdinand ligner begge sandsynlige kandidater, skriver The Telegraph.