Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen sure miner hos Mourinho: Zidane er perfekt for Real Madrid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.03.2019 Kl. 11:22
José Mourinho var rygtet stærkt tilbage til Santiago Bernabeu, men den arbejdsløse træner er ikke bitter over, at valget faldt på Zinedine Zidane i stedet.

Da Real Madrid mandag annoncerede, at Santiago Solari med øjeblikkelig virkning blev erstattet af Zinedine Zidane, kom det som en overraskelse for de fleste.

Selv rygtebørsen havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at franskmanden ville vende tilbage til klubben mindre end et år efter, at han selv valgte at forlade den.

I stedet havde de fleste medier spået, at José Mourinho ville få chancen for den spanske kongeklub igen.  Om der var hold i rygterne om portugiseren, er ikke til at vide, men José Mourinho er i hvert fald ikke selv bitter over at være blevet forbigået.

– Zidane passer perfekt til klubben set med mine øjne, hvis man ser på, hvad han har opnået i de seneste år. Det er en god mulighed for ham til at vise, hvor godt det er med et nyt projekt, fortæller Mourinho til El Chiringuito de Jugones.

Og skulle José Mourinho være skuffet, så skjuler han det ganske fint med disse kommentarer:

– Jeg er ikke skuffet, jeg synes, det er perfekt. Madrid har ikke givet mig nogen forklaring, for jeg har ikke snakket med nogen. 

Annonce