Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen spytten og 7 andre regelændringer: Sådan ændrer krisen Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.04.2020 Kl. 09:50
Hvis Premier League bliver genoptaget, vil det formentligt blive med en række nye regler og restriktioner for at beskytte spillere.

Tirsdag blev franske Ligue 1 den første store europæiske liga til at indstille sæson på grund af coronavirussen, men i øjeblikket forsøger Premier League og klubberne stadig at finde en løsning, der gør det muligt at genoptage sæsonen i England.

Men selv hvis det kommer til at ske, vil der formentligt være med en række regelændringer og restriktioner på ubestemt tid, da fodbolden, som vi kender den, nok næppe vender tilbage foreløbigt på grund af krisen.

Her er ni ændringer til fodbolden, som vi  og spillerne nok kommer til at opleve, når/hvis sæsonen får lov at starte op på ny.

Tomme stadioner:

Store forsamlinger er farlige på grund af smittespredningen, og det tyder ikke på, at vi kommer til at skulle se fodbold med tilskuere på stadion, hvis sæsonen bliver genoptaget.

Ingen sex –  for spillerne (bare rolig)

Bundesligaen har lagt en plan for, hvordan man genoptager sæsonen, og af reglerne for den eventuelle genstart fremgår det, at spillerne ikke må dyrke sex med personer, som udviser symptomer på coronasmitte.

Det siger på mange måder sig selv og er måske ikke så sexet alligevel.

Antallet af indskiftere

Lige nu må du lave tre indskiftninger i løbet af en kamp, men FIFA har foreslået en midlertidig regelændring, der tillader trænere at skifte ud fem gange i løbet af en kamp i stedet.

Hvis sæsonerne starter op på ny, er der gode chancer for, at kampene skal spilles med få dages interval, og for at beskytte spillerne mod skader kan de ekstra indskiftere måske gøre en forskel.

Restriktioner mod spytteri på banen:

Spytten er en vane, mange fodboldspillere har tillagt sig, men det egner sig ikke i en verden med corona, hvor dit mundvand potentielt kan smitte andre.

FIFAs sundhedsansvarlige Michel D'Hooghe har i hvert fald sagt følgende:

– Når vi starter fodbolden igen, skal vi undgå spytten. Spørgsmålet er, om det er muligt. Måske kan vi give en advarsel til spillere, der gør det.

Aldersrestriktioner:

Det kan blive et problem for den ældste Premier League-træner, Roy Hodgson, for der er gode chancer for, at personer over en vis alder ikke får tilladelse til at være på stadion –  heller ikke uden tilskuere.

Spiller-lejre i lockdown

Hele genopstarten af Premier League kan hurtigt vælte, hvis eksempelvis Manchester United-truppen blev ramt af coronavirus, så holdet var ude af stand til at spille.

Derfor har der været forslag og diskussioner om at lade spillertrupperne "flytte" midlertidigt ind hos klubberne, så de træner, spiser og sover samme sted og dermed minimerer chancen for at blive smittet.

Alt skal steriliseres

hjørneflag, fodbolden, stolperne, trænerbænken, you name it.  Coronavirussen kan sidde på en overflade i flere dage, så klubberne kommer til at få travlt med at afspritte alt og intet.

Minimal kontakt i feltet

Hjørnespark og andre dødbolde kan komme til at se noget anderledes ud, for spillere vil angiveligt blive opfordret til at røre hinanden så lidt som muligt i feltet.

 

 

Annonce