Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
04:12:2021 19:25
Ingen spilletid: Moyes skuffet på United-spillers vegne

Jesse Lingard er ikke blevet fast starter hos Manchester United efter hjemkomsten fra den engelske hovedstad i sommer, hvilket skuffer hans tidligere manager.


West Ham-manager David Moyes er skuffet over, at Manchester Uniteds Jesse Lingard ikke spiller regelmæssig fodbold hos De Røde Djævle.
 
Lingard var i begyndelsen af året lejet ud til The Hammers, hvor han havde fin succes med sine ni mål og fem oplæg i 16 optrædener.
 
Nu er han vendt tilbage til Manchester United, hvor den 28-årige englænder igen har svært ved at spille sig på holdet, hvor han blot er blevet tildelt otte indskiftninger i løbet af indeværende Premier League-sæson.
 
Og det er noget, der ærgrer David Moyes, hvis klub sættes i forbindelse med Lingard.
 
- Jeg kan ikke rigtig tale om Lingard, fordi han er Manchester United-spiller, sagde skotten på et pressemøde forleden ifølge BBC.
 
- Men han var rigtig god for os. Jesse ved, hvad vi alle tænker om ham her. Jeg er skuffet på Jesses vegne, fordi jeg mener, han er sådan en talentfuld spiller, og han spiller ikke.
 
- Han spillede en stor rolle i anden halvdel af vores sæson. Men man bliver nødt til at give kredit til spillerne her, der er videre uden Jesse.
 
Lingards kontrakt udløber med Manchester United næste sommer, men noget tyder altså på, at han ikke bliver i klubben så længe.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE