Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen sejrherre i topkamp

Af Emil Plovgaard
27.10.2024 Kl. 19:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Søndag eftermiddag og aften var der dømt topopgør på Emirates Stadium.

En af forhåndsfavoritterne til Premier League-titlen, Arsenal, kunne risikere at komme hele syv point efter dagens modstander fra Liverpool.

Læs også: Haaland overgår Arsenal-profil med længder

Arsenal fik en drømmestart opgøret, da Ben White tog fusen på Andy Robertson, inden han kunne servicere Bukayo Saka, der gjorde det til 1-0 efter ni minutters spil.

Gæsterne fra Beatlesbyen fik dog svaret hurtigt igen.

Den hollandske forsvarskrumtap Virgil van Dijk steg til vejrs, da Trent Alexander-Arnold smækkede et hjørnespark indover. Van Dijk kunne heade bolden i nettet til 1-1 efter 18 minutter.

Det var dog Arsenal, der skulle gå mest tilfredse til pause. Spanske Mikel Merino scorede sit første mål i Arsenal-trøjen. Denne gang var det også et hjørnespark, som var grundlaget for scoringen.

I begyndelsen af anden halvleg måtte Gabriel Magalhaes lade sig udskifte med en skade. Han blev i stedet erstattet af Jakub Kiwior.

Det skulle vise sig, at The Gunners ikke kunne holde stand, og i slutningen af kampen indkasserede hjemmeholdet et mål. 

Liverpool kørte en fornem omstilling, hvor Darwin Núnez kunne spille Mohamed Salah helt fri foran mål. Her tøvede egypteren ikke, og så var der balance i regnskabet med stillingen 2-2.

I dommerens tillægstid fik Arsenal underkendt et mål, da der var begået et frispark i episoden op til målet.

Du kan se målene herunder:

1-0:

1-1:

2-1:

2-2:

Annonce