Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Sancho, Dembélé eller Sarr: Derfor står United nu uden ny højre forward

06.10.2020 Kl. 06:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United gik ind til det netop afsluttede transfervindue med en målsætning om at signe en ny højre forward. Nu er det internationale transfervindue ovre, og klubben står uden en øjeblikkelig forstærkning til positionen.

Klubledelsen har med rette fået stor kritik for sin måde at håndtere rekrutteringen på, men der er flere årsager til, at det gik, som det gik, skriver The Athletic.

Økonomien var en stor del af årsagen til, at Jadon Sancho aldrig kom til klubben, selvom han helt frem til sidstedagen var The Red Devilsø førsteprioritet. Internt skulle man i Manchester United have regnet sig frem til, at de samlede omkostninger for Sancho-handlen, hvis man medregnede transfersum, lønninger og agentsalær, ville løbe op i mindst £250 millioner.

Meget blev skrevet om Dortmunds salgspris på £108 millioner, men det skulle ligeledes have været et minimumsbeløb. Faktisk regnede klubben med at komme tættere på de £132 millioner, som FC Barcelona i sin tid betalte for Ousmane Dembélé. 

Så højt et beløb ønskede Manchester United, der taber omkring £5 millioner i indtægter på grund af manglende tilskuere, hver gang klubben spiller en hjemmekamp, ikke at investere.

Derfor man man oprigtigt interesseret i at leje Ousmane Dembele fra FC Barcelona, ligesom man også har forhørt sig om en lignende aftale for Ismaila Sarr fra Watford. 

Men FC Barcelona var kun interesseret i et permanent salg, medmindre Dembélé først forlængede sin kontrakt med klubben, inden han lod sig udleje. Det ønskede franskmanden ikke, og ingen af de to klubber endte med at gå på kompromis før deadlinen mandag ved midnat.

Chancen for at signe Sarr er der dog stadig. Det engelske transfervindue lukker først den 16. oktober, så Manchester United kan fortsat forhandle med Watford om en eventuel transfer – midlertidig eller permanent. 

Umiddelbart er The Hornets dog kun interesseret i et salg, og det tyder ikke på, United ønsker at hente senegaleseren permanent, da klubben ventes at genopstarte Jadon Sancho-sagaen næste sommer. 

Annonce