Ingen Napoli-kontakt: Witsel tæt på Everton-skifte
Rygterne omkring Axel Witsel har stået på lige siden, han skiftede til Zenit i den russiske liga for fire år siden. Den belgiske midtbanespiller har specielt været et emne hos flere Premier League-klubber.
Denne sommer er det Chelsea og i særdeleshed Everton, som er de to Premier League-klubber, der er blevet nævnt i forbindelse med Witsel. Den italienske storklub, Napoli, har dog angiveligt også været interesserede.
I lørdags lød det i de italienske medier, at en handel var tæt på, men i dag hævder R Sport, at spilleren har fortalt en kilde, at der ikke er nogen forhandlinger med italienske klubber. I stedet er han tæt på et skifte til Everton. Det er en historie, som Sport Witness med reference til det russiske medie, R Sport, bringer i dag.
Zenit kræver et stort beløb for den belgiske landsholdsspiller, som samtidig også vil kræve en høj løn, hvilket han er vant til at få i den russiske klub, hvor der er mange penge i omløb.