Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Locatelli i Premier League: EM-profil på plads i storklub

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.08.2021 Kl. 14:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sassuolos italienske centrale midtbanespiller Manuel Locatelli skifter ikke til Arsenal eller Manchester City denne sommer, som det ellers har været rygtet lige siden EM.

Nej, i stedet skifter italieneren til Juventus, hvilket hævdes fra troværdige kilder såsom Fabrizio Romano.

Den italienske landsholdsspiller skriver under på femårig aftale med Den Gamle Dame, der er blevet enige med Sassuolo om en overgangssum for 30 millioner pund.

Interessen omkring Locatelli blomstrede op, efter italieneren mod forventning fik spilletid for Italien under deres eventyrlige EM-slutrunde, mens han tilmed scorede to mål i samme kamp imod Schweiz i gruppespillets anden runde.

Locatelli lignede den perfekte mand for Arsenal, der særligt manglede midtbanespillere, da Granit Xhaka meldtes på vej mod et exit i klubben.

Nogle uger senere havde The Gunners dog landet en ny aftale med Xhaka, mens belgiske Albert Sambi Lokonga tillige blev hentet i Anderlecht, hvorfor interessen i Sassuolo-spilleren er falmet. 

Annonce