Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen lejeaftale: Emery vil holde på ung angriber

Af Pelle Rigtrup
21.07.2019 Kl. 09:53
Unai Emery har ingen intentioner om at udleje den unge angriber Eddie Nketiah, der har imponeret i pre-season.

Med tre mål i tre kampe har Eddie Nketiah i den grad vist sig frem for Arsenal i pre-season, og offensivspilleren får også i den kommende sæson mulighed for at vise sig frem. 

Unai Emery har nemlig ingen planer om at udleje 20-årige Nketiah, selvom der i en klub som Arsenal er hård konkurrence om pladserne: 

– I sidste sæson gjorde han det godt, når han fik chancen. I januar overvejede vi at udleje ham til Tyskland, men vi besluttede os for, at han skulle blive og udvikle sig sammen med os, siger Emery ifølge Goal.

– Vi startede denne pre-season med de samme tanker. Han bliver hos os, og hvis han kan fortsætte sin udvikling, vil han helt sikkert få spilletid i den kommende sæson. 

Emery fortæller samtidig, at Nketiah selv har overvejet, om han skulle udlejes for at få regelmæssig spilletid, men Emery har fortalt offensivspilleren, at han nok skal få chancen, hvis han gør sig fortjent til det. 

20-årige Nketiah spillede fem kampe og scorede et enkelt mål for Arsenal i Premier League i den forgangne sæson. 

Annonce