- Ingen krise hos Newcastle
Der skal ikke meget til før det hele brænder i det engelske, således blev Newcastle ret hurtigt erklæret i krise, allerede efter det pinlige 4-0 nederlag hos Manchester City.
Den snak er dog ikke en, som Hull-manager Steve Bruce hopper med på, han mener det er nonsens at snakke om dét og at Newcastle er et fremragende hold.
– Når man kigger på deres seneste sejr hos Aston Villa og kigger man på holdet som helhed, når f.eks Remy er klar, når Cisse er tilbage, når Ben Arfra er klar og når Cabaye nu stadigvæk er der – Så har de et super hold, ingen tvivl om det, udtaler Bruce til SkySports og fortsætter.
– Præcis som os, så mangler de to-tre store spillere og det er selvfølgelig et problem for begge hold.
– I dag, så kan en kamp sende dig i krise, endda efter den første kamp i sæsonen. Efter første runde var Newcastle og Arsenal i ‘krise’. Siden da har de begge fået syv point og flere sejre i træk. Kampen bliver meget svær for os, slutter den tidligere United-spiller, Bruce.