Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen investeringer i klubben: Penge vil gå direkte til Glazer-familien

Af Jeppe Augustsen
19.08.2022 Kl. 07:17
Pengene fra et potentielt vil ikke gå til at udvikle Manchester United.

Der er absolut ingen tvivl om, at Glazer-familien, der ejer Manchester United, ikke er i kridthuset hos klubbens fans.

I de seneste år har der været adskillige protester, og en ny kan være på vej til mandagens kamp mod Liverpool.

Inden for de seneste dage har der været meldinger om, at Glazer-familien kan være på vej til at sælge en del af deres aktier, men de vil fortsat have aktiemajoriteten. 

Ifølge avisen er det Kevin, Bryan, Darcie og Edward Glazer, der ønsker at sælge en del af deres aktier – modsat Joel og Avram Glazer. 

De er angiveligt i forhandlinger med den amerikanske investeringsfond, Apollo, om et salg, men Daily Mail kan i dag afsløre, at pengene fra et potentielt aktiesalg ikke bliver pumpet i klubben. I stedet er Glazer-familiens fokus at se, hvor meget deres aktier er værd. 

Dermed vil pengene fra et salg eksempelvis ikke gå til at modernisere Old Trafford eller klubbens træningsanlæg, som længe har været ønsket af klubbens fans.

Annonce