Ingen Højlund: To PL-stjerner nomineret til rundens CL-spiller
Endnu en gruppespilsrunde i Champions League er færdigspillet.
Som altid bød den på vilde kampe og overraskende resultater, hvor nogle spillere gjorde sig ekstra bemærket på den gode måde.
UEFA har i dag annonceret de fire nominerede til rundens spiller i Champions League, og det inkluderer ikke Rasmus Højlund, som ellers nettede to gange for De Røde Djævle.
Se de nominerede her:
Bukayo Saka – Arsenal
Arsenal vandt 2-0 over Sevilla, og det kan de blandt andet takke Bukayo Saka for. En assist og et mål sørgede Arsenal-stjernen for.
Antoine Griezmann – Atletico Madrid
Atletico Madrid udraderede Celtic med hele 6-0. Antoine Griezmann scorede to gange inden for en time, inden han blev skiftet ud kort tid efter sin anden scoring.
Erling Haaland – Manchester City
Nordmanden var tvivlsom til opgøret, men han lignede ikke en, der havde småskavanker. To scoringer blev det til.
Rodrygo – Real Madrid
Brasilianeren var instrumental for Real Madrid i deres 3-0-sejr over Braga. Et mål og en assist blev han noteret for.