Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Hazard-erstatning: Chelsea må acceptere transferkarantæne

Af Kalle Thue Gregersen
12.06.2019 Kl. 16:37
Chelsea kommer ikke til at kunne hente nye spillere denne sommer. Det erfarer Daily Mail.

Chelsea blev tidligere på året idømt en transferkarantæne af FIFA, og i første omgang appellerede the Blues til det internationale fodboldforbund – uden held. Sidenhen gik sagen videre til den internationale sportsdomstol, CAS, og her tøvede Chelsea længe med at appellere mod en karantæne.

I dag, den 12. juni, har CAS således offentliggjort en liste over de sager, som vil blive gennemgået henover sommeren, og her er Chelseas sag altså ikke iblandt. Det beretter Daily Mail

Listen indeholder i alt 18 sager, hvor høringerne begynder i dag og fortsætter frem til den 14. august, hvor det engelske transfervindue altså er smækket i med syv tommer søm – det engelske transfervindue lukker nemlig den 9. august. 

Det betyder dermed, at Chelsea må acceptere transferkarantænen denne sommer, og de kan derfor ikke hente en erstatning for Eden Hazard og andre, der måtte forlade Stamford Bridge denne sommer. 

Annonce