Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen grund til alarm: Historie om Pogba og Fernandes er usand

Af Morten Bruun Jørgensen
04.07.2020 Kl. 06:39
Der er ingen grund til panik hos Manchester United-fansene, for historien om skader til Paul Pogba og Bruno Fernandes ser ud til at være usand.

Fredag aften kunne The Mirrors chefredaktør i en eksklusiv artikel fortælle, at Paul Pogba og Bruno Fernandes havde skadet hinanden i et hændeligt uheld på træningsbanen.

Men det lader til, at den engelske avis har fået helt forkerte informationer, og at man har bygget videre på en historie, som parodi-hjemmesiden Soccer on Sunday har skabt.

Stretty News, som er et Manchester United-medie, har undersøgt sagen nøje, og mediet har fået bekræftet, at historien fra The Mirror ikke har nogen sandhed over sig.

Derfor vil både Paul Pogba og Bruno Fernandes også være til rådighed for Ole Gunnar Solskjær i eftermiddag, hvor Manchester United møder Bournemouth på hjemmebane.

Dermed lader det til, at Manchester United-fansene ikke har grund til at gå i alarmberedskab over, at to af klubbens bedste spillere er ude med skader.

Klokken 16.00 vil vi uden tvivl blive klogere, når de to hold går ud på banen.

Annonce