Ingen frikøbsklausul: Leicester kræver stor sum for Mahrez
Riyad Mahrez bekræftede tidligere i dag, at han ønsker at forlade Leicester denne sommer.
Arsenal var sidste sommer ude efter den nykårede 'Årets Spiller' i 2015/16, men han og Leicester blev enige om at vente et år.
Tiden er nu inde til et skifte for Mahrez, men Leicester har ikke i sinde at slippe ham billigt.
Sky Sports erfarer, at Leicester vil kræve et 'significant fee', hvis de skal slippe Mahrez.
Beløbet skal afspejle, at Mahrez vandt Premier League i 2016, hvor han blev kåret som Årets Spiller i Premier League, mens han ligeledes blev nomineret til Ballon d'Or og spillede Champions League i denne sæson.
Leicester har endnu ikke modtaget bud på Mahrez, men Arsenal forventes at melde sig ind i kampen snarest, når de har fået bekræftet, at Arsene Wenger bliver i klubben i endnu to år, hvilket forventes at ske i morgen.