Ingen chance: Joshua Zirkzee får klar besked
Joshua Zirkzee har blot spillet fire kampe ud af 11 mulige i Premier League i denne sæson.
Derfor har det tidligere lydt, at den hollandske angriber skulle være klar til at forlade klubben i det kommende transfervindue, som åbner til januar.
Siden ankomsten fra Bologna i sommeren 2024, står hollænderen blot noteret for syv mål og tre oplæg i 54 kampe.
Joshua Zirkzee har efter sigende gjort det klart, at han er opsat på et skifte til januar, uanset om det måtte være et permanent salg eller en lejeaftale. Han har nemlig ambitioner om at komme med Holland til VM næste år.
Det kræver dog fast spilletid, og at han ikke er bænkevarmer, sådan som det tilfældet har været for Joshua Zirkzee i Manchester United indtil videre.
Ifølge Samuel Luckhurst, der nu er tilknyttet The Sun, har Joshua Zirkzee fået klar besked om, at en exit fra Manchester United ikke er på tale til januar.
Klubbens cheftræner, Rúben Amorim, har nemlig tænkt sig at blokere for en transfer, da Bryan Mbeumo, Amad Diallo og Noussair Mazraoui alle forlader United i op til fire uger, når de skal dyste ved Africa Cup of Nations, som skydes i gang den 21. december.
Selve finalen afholdes omtrent fire uger senere, den 18. januar.
Zirkzee har ikke startet en kamp for Manchester United siden april i år, og han håber nok, at de tre spilleres fravær vil betyde, at han på den ene eller anden måde kan få skrabet noget tiltrængt spilletid sammen.
Situationen er dog alt andet lige ikke holdbar for den hollandske angriber, der også skal gerne have spilletid, når Africa Cup of Nations er slut.
Samtidig har Matheus Cunha nu forholdt sig til en potentiel Arsenal-transfer. Læs mere her.


















