Ingen chance for Liverpool: Mbappé skal vælge mellem to klubber
Det bliver ikke til noget skifte til Premier League for Kylian Mbappé lige foreløbigt.
Det slår journalist Rudy Galetti fast.
Franskmanden, der ventes at træffe en beslutning inden PSG spiller ottendedelsfinale i Champions League, skal nemlig vælge mellem to klubber.
Mbappé bliver enten hos sin nuværende klub, Paris Saint-Germain, eller skifter til Real Madrid.
PSG har angiveligt tilbudt franskmanden en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
Ifølge franske Télefoot har PSG allerede udset sig en afløser til Mbappé i form af AC Milans Rafael Leao.
Manchester United og Manchester City er dog ligeledes interesseret i at gafle den portugisiske offensivspiller, der har en frikøbsklausul på omtrent 1,3 milliarder kroner i sin kontrakt med den italienske storklub.
Tidligere på ugen kom det frem, at Mbappé stiller sig selv flere spørgsmål i forhold til at skulle forlade PSG i den nærmeste fremtid.
I Paris er han nemlig centrum for fremtidsplanerne, ligesom han efter sigende også ville skulle finde sig i en større lønnedgang, hvis han skifter til Real Madrid.
I øjeblikket er Mbappé fuldt fokuseret på sin nuværende klub, der denne fredag er i aktion i Ligue 1, hvor man møder Strasbourg på udebane.
Han har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, og dermed kan Real Madrid potentielt set score en af de værdimæssige bedste frie transfers i nyere tid.
Læs de seneste nyheder fra PLBOLD.DK her.