Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen Ancelotti: Nu bliver han landstræner for Brasilien

08.01.2024 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er nu lagt fast, hvem der bliver Brasiliansk landstræner. For nu er det også sikkert, at det ikke bliver Carlo Ancelotti, som rygterne ellers længe er gået på. 

Italieneren har nemlig lige forlænget sin kontrakt med Real Madrid. I stedet bliver det en 61-årig brasilianer, som får det prestigefyldte job. 

Ifølge BBC er det Dorival Jr., som skal overtage jobbet som brasiliansk landstræner. Fredag blev den midlertidige landstræner Fernando Diniz således opsagt. 

– Det er en personlig drøm, der går i opfyldelse, siger Dorival Jr. 

På nuværende tidspunkt har det brasilianske fodboldforbund dog endnu ikke bekræftet, at Dorival Jr. overtager jobbet som landstræner. 

Han har dog netop forladt sin tjans som træner for den brasilianske storklub Sao Paulo. En del tyder altså på, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det bliver offentliggjort. 

Brasilien er lige nu inde i en krise på landsholdet. De seneste tre landskampe er blevet tabt og aktuelt er landet blot på sjettepladsen i kvalifikationen til VM. 

Sjettepladsen er den sidste plads, der automatisk giver adgang til slutrunden i Sydamerika. Derfor er Fernando Diniz også røget hurtigt ud af vagten efter at have haft stillingen på midlertidig basis. 

Nu er det så op til Dorival Jr. at få Brasilien på rette køl igen. Han har mere end 20 års erfaring som klubtræner i Brasilien. Her har han blandt andet ført Flamengo til Copa Libertadores-titlen. 

Han har desuden også en fortid som professionel fodboldspiller, hvor han spillede på midtbanen for en række brasilianske klubber. 

Efter kvartfinalenederlaget ved VM i 2022 sagde Tite sit job op som landstræner. 

Følg Transfer Live gennem hele januar.

Annonce