Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- "Indtil sidste uge troede jeg, at jeg skulle til Manchester"

Af Redaktionen
02.09.2022 Kl. 11:17
Hollandsk landsholdsspiller troede længe, at han skulle til Manchester United.

Rygterne om Cody Gakpo var pålidelige, og den hollandske kantspiller troede faktisk selv, at han var på vej til Manchester United.

Efter transfervinduets lukning har landsholdsspilleren givet et ærligt interview, hvor han har åbnet om en hektisk afslutning på vinduet.

– Indtil sidste uge troede jeg, at jeg skulle til Manchester, og så måtte jeg vælge en anden klub på en uge, siger Cody Gakpo til Voetbal Internacional

– Det er ikke fedt for PSV, og det er det heller ikke for mig, fordi det føltes forhastet. Man skal selvfølgelig kigge på muligheder, og det gjorde jeg også. I sidste ende kom PSV med et godt udspil, og det er det rette valg for mig.

Gakpo fortæller desuden også, at han valgte at rådføre sig med den hollandske landstræner Louis van Gaal.

– I sidste ende spiller VM en rolle. Jeg ringede til træneren og bad om råd. Det klare råd var, at jeg skulle følge min mavefornemmelse, men også at det ikke vil være ideelt at skifte klub i et VM-år. Man kommer til et nyt sted og skal vænne sig til det. Jeg var enig med ham.

I de sidste timer af transfervinduet var der stadig bud efter Gakpo fra Premier League, men han besluttede sig sent for at blive i Holland.

– Jeg sad på kontoret med min familie og min agent indtil sent om aftenen. Dér tog jeg beslutningen. Så er det lidt en underlig følelse, indtil man får det bedre igen og kan sove lidt bedre, griner Gakpo.

Annonce