Inden Real-brag: To City-stjerner er blevet hjemme
Tirsdag aften går det løs, når den første kvartfinale i Champions League skal spilles mellem Real Madrid og Manchester City.
Det er et stort opgør i turneringen mellem Real Madrid, som har vundet turneringen mere end nogen anden klub, nemlig 14 gange og Manchester City, som er turneringens forsvarende vindere.
Forud for opgøret, har Pep Guardiolas mandskab dog fået en sløj optakt. Hverken Kyle Walker eller Nathan Aké er nemlig at finde ombord på det fly, der mandag har kurs mod den spanske hovedstad.
Det skriver Manchester Evening News.
LÆS OGSÅ:
Vejret som årsag: Stjerne vil væk fra Manchester City
Avis: Erling Haaland klar til at forlænge – på én betingelse
Kig væk, Liverpool-fans: Her er Liverpool værst af alle
Walker og Aké er iblandt de 10 mest benyttede spillere på Manchester City-mandskabet i denne sæson.
Walker pådrog sig en skade i forbindelse med landsholdspausen, og Nathan Aké måtte lade sig udskifte i Manchester Citys første kamp tilbage efter landsholdspausen, hvor man mødte de direkte titelkonkurrenter fra Arsenal.
Desuden var der også bekymring for, om Josko Gvardiol rejste med til truppen, men det er altså blevet en realitet.
Kroaten er således rejst med truppen, men det vides endnu ikke, hvor kampdygtig, han reelt set vil være. Det får vi muligvis svar på mandag aften, hvor Manchester City afholder et pressemøde i den spanske hovedstad.
Ruben Dias kan muligvis glippe returopgøret. Således tildeles han karantæne, hvis han får et gult kort.
Forud for det første opgør i kvartfinalen, vurderer bookmakerne Manchester City som værende svage favoritter.
Bookmakerne mener dog, at der er størst sandsynlighed for, at Manchester City går videre til semifinalen.
Her er City-truppen, som er rejst med til Madrid:
Ederson, Ortega, Carson, Lewis, Akanji, Dias, Stones, Gvardiol, Gomez, Rodri, Susoho, Kovacic, Nunes, Silva, Bobb, De Bruyne, Foden, Doku, Grealish, Alvarez, Haaland