Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inden for 48 timer: Tottenham føler sig sikker på ny signing

09.01.2024 Kl. 21:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Timo Werner blev tirsdag annonceret som ny spiller for Tottenham Hotspur.

Men klubben ligger ikke på den lade side denne januar.

Faktisk forventer klubben inden længe en ny tilgang. Inden for de næste to dage – eller 48 timer, som mediet Football Insider skriver det – er klubben overbevist om, at man har rådighed over Radu Dragusin, der i øjeblikket er på kontrakt hos italienske Genoa.

Den rumænske midtstopper har været genstand for stor interesse i dette transfervindue. Foruden Tottenham, har han også været højt på ønskelisten hos Napoli og Bayern München. Sidstnævnte afgav tirsdag et officielt bud på rumæneren.

Det ventes dog at blive Tottenham, der sikrer sig en aftale med den stærkt ombejlede stopper.

Tottenham er – skriver Florian Plettenberg fra Sky Sports i Tyskland – nået til enighed med Genoa om en pris på 186 millioner kroner samt yderligere 37 millioner kroner i form af bonusser.

Aftalen løber angiveligt frem til 2029.

Werner blev dog sikret først, og det skyldes, foruden en manglende konkurrencesituation, nok også, at både Heung-min Son og James Maddison er ude for klubben i en længere periode. Førstnævnte er bortrejst med Sydkorea til Asia Cup, mens sidstnævnte døjer med en skade.

Tottenham er dog også desperate efter nye tilføjelser til bagkæden, hvor Micky van de Ven, Cristian Romero og Ben Davies i øjeblikket huserer på lazarettet.

Tottenham begyndte sæsonen på fornem vis, men herefter var der en mindre formnedgang.

Klubben er at finde på en femteplads i Premier League med seks point op til Liverpool på førstepladsen.

Desuden kan man inden for den nærmeste fremtid forvente at miste Eric Dier. Læs mere om det her.

Følg transfervinduet gennem hele januar i vores Transfer Live.

Annonce