Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ince: Pogba er en idiot – Lukaku bringer intet nyt til bordet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.12.2018 Kl. 09:25
Paul Ince forstår godt, hvorfor José Mourinho har stillet uden sine to superstjerner fra start mod Arsenal.

Tidligere Manchester United-spiller Paul Ince er ude med riven i sit seneste interview med Paddy Power, hvor han langer ud efter stjernerne Paul Pogba og Romelu Lukaku.

Mourinho startede i midtugen storkampen mod Arsenal med de to superstjerner på bænken. En beslutning, som Ince har fuld forståelse for.

– Mod Arsenal var kampen ret spændende og sjov, hvilket er sjældent for United i øjeblikket, men det ændrede sig, da de kom på banen, fortæller Ince til Paddy Power.

– Lukaku scorer ingen mål i øjeblikket.  Og når han ikke scorer mål, hvad bidrager han så med?  Intet. Han bringer intet til bordet.

Paul Ince er efterhånden også godt træt af Paul Pogba, og den tidligere Manchester United-spiller så efterhånden gerne, at klubben solgte franskmanden.

– Man siger, at Pogba er verdensklasse, men han ser gennemsnitlig ud. Hvis han tror, det er hans opgave at komme på banen og lave tricks,  for derefter at tabe bolden, så er han en idiot, siger Ince.

– Der er efterhånden ikke mange United-fans, som ville være triste over at se Pogba forlade Old Trafford.  Og er han selv så desperat efter at komme videre, så burde han bare smutte.  Det ville være det bedste udfald for alle parter. 

Annonce