Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Imponeret Neville: Liverpool har noget helt specielt

Af Martin Nissen
18.01.2018 Kl. 00:14
Gary Neville lovpriser Liverpool efter deres sejr over Manchester City søndag eftermiddag.

Liverpool var det første hold i 30 kampe, der slog Manchester City i Premier League. The Reds slog søndag City med 4-3 i en hæsblæsende kamp på Anfield.

Ifølge Gary Neville, så har Liverpool gang i noget helt specielt. 

Manchester United-legenden roser Liverpools forreste seks – midtbanespillerne og angriberne – og måden, de arbejder sammen med hinanden og omstændighederne på:

– Grunden til, at det er svært at møde Liverpool er, at spillerne hænger sammen i presset. Manageren er med i presset og de har et stadion (Anfield, red), der med følelser og stemning lader holdet presse frem, siger Neville på Sky Sports og forsætter: 

– Intelligensen hos de seks forreste spillere for Liverpool var fantastisk imod Manchester City. De tre forreste hang sammen som en enhed. Man taler altid om fire-back-kæder som enheder, men de forreste er også en enhed i Liverpool. 

– Alle tre hang sammen og det samme kan vi sige om midtbanespillerne. 

– Der er ikke mange hold i Premier League, der har den energi, som de her seks spillere har. Endnu færre har den kvalitet, som de har. Det så vi eksempelvis i afslutningerne. 

– Er der overhovedet andre hold, der har den energi, kvalitet og intelligens, som Liverpool har? Det er jeg ikke sikker på, lyder det fra Neville. 

Jürgen Klopp, der var energisk som altid, spillede med Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino på de tre forreste positioner. På midtbanen var Giorginio Wijnaldum, Emre Can og Alex Oxlade-Chamberlain foretrukket.

Det er svært at se, hvordan de seks skal pilles ud af startopstillingen efter dén præstation. Det kan dog sagtens ske i den kommende kamp – Klopp har roteret en del i denne sæson. Navne som Milner, Lallana og Henderson kan komme i spil til den næste ligakamp. 

Liverpools næste kamp er på mandag, hvor man møder Swansea City på udebane i Premier League. 

Annonce