Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Imponeret Guardiola: Southampton-stjerne til City til sommer?

Af Emil Plovgaard
08.04.2023 Kl. 16:54
Pep Guardiola hentyder til, at transferen kan blive en realitet.

Pep Guardiola hentyder til, at Manchester City har i sinde at aktivere tilbagekøbsklausulen i Southampton-spilleren Romeo Lavias kontrakt. 

Den unge belgier har haft en imponerende debutsæson hos The Saints siden skiftet fra Etihad Stadium sidste sommer.

Her betalte klubben fra det sydlige England i første omgang 10 millioner pund, men det er en overgangssum, der kan stige til 14 millioner pund, hvis en række bonusbetingelser opfyldes.

LÆS OGSÅ: Skriver historie: Dansk Premier League-rekord tangeres

Lavia var en spiller, der var værdsat i sin tid hos City, men Guardiola måtte til sidst erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at tildele ham tilstrækkeligt med spilletid.

– Jeg er meget imponeret over, hvad Romeo Lavia har gjort hos Southampton, og hvad han fortsætter med at gøre. Vi har en fantastisk holdning til ham.

– Vi havde planlagt at beholde ham, men vi kunne ikke tildele ham nok minutter, som han har fået hos Southampton, lød det fra Guardiola på et pressemøde fredag.

Manchester Citys tilbagekøbsklausul på Lavia lyder efter sigende på 40 millioner pund.

Chelsea afgav angiveligt et bud på hele 50 millioner pund på Lavia sidste sommer, blot få uger efter, at han havde foretaget skiftet fra Manchester City til Southampton.

Southampton afviste dog henvendelsen, og siden har Lavia været fast mand under de tre managere, klubben har haft på kontrakt i denne sæson, nemlig Ralph Hasenhüttl, Nathan Jones og nu altså Ruben Selles.

LÆS OGSÅ: Newcastle klar med stort bud

LÆS OGSÅ: – Manchester United skal forstærke sig på disse fire positioner

Annonce