
22-årige Yangel Herrera gør en rigtig god figur for Granada, og det er særdeles interessant for Manchester City.
Midtbanespilleren fra Venezuela er nemlig udlejet til La Liga-klubben for anden sæson i træk, og her holder Pep Guardiola og Co. øje med, hvordan han leverer med henblik på at give ham en plads i førsteholdstruppen til næste sæson.
Her kan Manchester City nemlig stå og mangle en midtbanespiller, eftersom Fernandinho har kontraktudløb til sommer, og det er endnu uklart, hvad der kommer til at ske med den aldrende brasilianer.
Yangel Herrera skiftede til Manchester City i februar 2017, og han har sidenhen været udlejet til New York City FC, SD Huesca og nu altså Granada.
Han beskrives som en spiller, der er god til at tackle, og han læser derudover også spillet godt. Samtidig er han også fornuftig med bolden for fødderne.
Han har kontrakt med Manchester City til sommeren 2024.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Guardiola brød forbandelse: Femte gang var lykkens
- Real Madrid holdt fast i føringen: Klar til semien
- Bjørnebyes klare opgave: Skal opbygge kultur i AGF
- To ekstra med: De skal sende SønderjyskE i finalen
- Serbere straffet for racistiske Zlatab-råb
- Liverpool undskylder bus-angreb: Skamfuld opførsel
- To FCM-profiler ude af truppen mod SønderjyskE