Ikke Ugarte: Manchester United forhandler med 6’er
Manchester United er interesseret i at hente Manuel Ugarte i Paris Saint-Germain denne sommer.
Og hver en sten vendes for at få en transfer til at ske.
Læs også: Ikke kun Eriksen: Ten Hag vil af med endnu en spiller
Men Ligue 1-mandskabet er tilsyneladende en svær nød at knække, og indtil videre har De Røde Djævle ikke formået at gøre det.
Erik ten Hags mandskab kan ikke lægge alle æg i en kurv, og derfor er man begyndt at kigge sig om efter mulige alternativer til den 23-årige uruguayaner i tilfælde af, at parterne ikke kommer videre.
Ifølge den store spanske sportsavis AS har De Røde Djævle udpeget en anden spiller som alternativ til Ugarte til den defensive midtbane.
Det drejer sig om Atalantas Ederson.
Manchester United anser brasilianeren som plan B, og klubben skulle være i ‘konstante forhandlinger med alle parter’.
Det lyder dog i samme ombæring, at Atalanta-træner Gian Piero Gasperini anser Ederson som en af sine vigtigste spillere på sit nuværende hold.
Den italienske klub, der holder til i Bergamo, har således ingen intention om at sælge midtbanespilleren trods interesse.
Ederson er den arketypiske midtbaneslider, der elsker at befinde sig dybt på midtbanen og bryde modstandernes angreb.
Også i januar blev klubben fra Old Trafford kædet sammen med den 25-årige brasilianer, men et skifte blev aldrig til noget.
Tidligere har det lydt, at La Dea skulle være klar til at sælge Ederson for 394 millioner kroner, og det er en noget lavere sum, end Paris Saint-Germain kræver for Ugarte.
Læs også: Phil Jones indstiller karrieren: Sætter nyt mål
Aston Villa har desuden udpeget Ederson en mulig signing efter afskeden med Douglas Luiz, som tidligere på sommeren skiftede til Juventus.



















