Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Thomas Frank: Englænder er favorit til Leicester-job

Af Jeppe Augustsen
19.09.2022 Kl. 09:12
Brendan Rodgers er i stor fare for at blive fyret.

Efter 2-6-nederlaget til Tottenham hænger Brendan Rodgers' job i en tynd tråd.

Efter de første syv kampe står der blot et enkelt point på Leicesters konto, og flere medier melder, at den tidligere Liverpool-manager formentlig bliver fyret inden for ganske kort tid.

Thomas Frank er blevet nævnt som mulig bejler, men der er angiveligt ikke den store sandsynlighed for, at danskeren forlader Brentford.

I stedet er det Sean Dyche, der er den store favorit til at overtage posten på King Power Stadium, hvis Brendan Rodgers bliver fyret. Det skriver Football Insider.

51-årige Sean Dyche har stået uden job siden fyringen i Burnley i sidste sæson. Her fik han sparket i april, men det endte alligevel med, at Burnley rykkede ned i Championship.

Annonce