Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Quansah: Liverpool sælger forsvarer

Af Morten Jørgensen
23.06.2025 Kl. 11:24

Det er ikke kun Jarell Quansah, som er på vej til at forlade Liverpool i dette transfervindue. Han er på vej til Leverkusen.

For nu kan den velansete journalist fra The Telegraph, John Percy, fortælle, at Liverpool er meget tæt på at sælge Nathaniel Phillips. 

Den 28-årige englænder er på vej til West Bromwich, der er på vej til at hente en defensiv forstærkning til Ryan Mason, som er klubbens nye cheftræner. 

Nathan Phillips skiftede til Liverpool på en fri transfer helt tilbage i 2016, hvor han forlod Bolton, og han har sidenhen spillet 29 førsteholdskampe for klubben. 

Det har primært været i nogle få perioder med store skadesproblemer i defensiven, at Nathaniel Phillips har fået chancen. 

Ellers har han været udlejet til flere andre klubber, og senest har han tilbragt den forgangne sæson hos Derby County, hvor han var fast mand i det centrale forsvar. 

Nu ser det ud til, at han langt om længe kan skifte til en klub, hvor han kan komme til at få en rolle på holdet i længere tid. 

Han bliver således en af de første spillere, som Ryan Mason skal forsøge at bygge sit Championship-mandskab op omkring. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce