Ikke mere Saudi: Nyt forbud i Premier League
Premier League-dommere må ikke længere dømme i Saudi-Arabien.
Det har dommerorganisationen PGMOL nu slået fast, skriver avisen The Times.
Læs også: Ny melding om Erling Haaland
En større, kontroversiel fandt sted sidste efterår. Her var dommerne Michael Oliver, Darren England og Dan Cook rejst til De Forenede Arabiske Emirater for at dømme en kamp.
Mindre end 48 timer senere fejlede trioen grumt, da Liverpool blev besejret med 2-1 af Tottenham efter en stor VAR-fejl, der førte til en grundig gennemgang fra dommerchef Howard Webb.
Michael Oliver har tidligere været i søgelyset for at dømme kampe i udlandet. På et tidspunkt forlød det, at han fik 27.000 kroner for at dømme en enkelt kamp i Saudi-Arabien.
Det har ført til en større debat om, hvorvidt det også er en god idé, at engelske dommere tager til udlandet for at dømme.
Særligt fordi der kan opstå interessekonflikter. Manchester City er ejet af vicepræsidenten i De Forenede Arabiske Emirater, mens Saudi-Arabiens statslige konsortium, Public Investment Fund, ejer Newcastle.
Der har ikke været forespørgsler på dommere fra Premier League siden oktober sidste år, og ifølge Webb ville det kun blive godkendt, såfremt det var med udvikling for øje, det vil sige, at dommerne var unge og med en tur til Mellemøsten kunne opbygge erfaring.
Læs også: Liverpool ændrer logo
Men nu er altså det helt slut.