Ikke med i truppen: Brøndby-stjerne tæt på Premier League-skifte
Anis Ben Slimane nærmer sig et skifte til Premier League-oprykkerne fra Sheffield United.
Sådan lød meldingen fra Foot Mercato i går, onsdag.
Og det tyder på, at et skifte i dén grad er under opsejling. Torsdag var Ben Slimane nemlig ikke med, da Brøndby spillede sommerens første testkamp.
Det skriver Tipsbladet.
Brøndby vandt dog kampen mod NordicBet Liga-klubben Hillerød med 2-1 efter mål fra Rasmus Wikström og Mathias Kvistgaarden.
Ifølge det lokale Sheffield-medie The Star betaler Sheffield United lidt mindre end 17 millioner kroner for tuneseren. B.T. skriver, at prisen lander på knap ni millioner kroner.
Ben Slimane kan meget vel blive Sheffield Uniteds første sommersigning, som det ser ud nu.
Anis Ben Slimane ankom fra Gladsaxe-klubben AB til Brøndby tilbage i 2019. Han står i alt noteret for 121 kampe for Brøndby.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United med rekordbud på Højlund
2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg
3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing