Ikke Liverpool - her er vinderen af transfervinduet
Liverpool smadrede transferrekorden to gange denne sommer.
Først med købet af Florian Wirtz i Bayer Leverkusen og siden med Alexander Isak i Newcastle.
Alligevel er transferjournalisten Fabrizio Romano af den overbevisning, at én klub i Premier League havde et bedre transfervindue end Liverpool.
Italieneren peger nemlig på Arsenal og landsmanden Andrea Bertas aktiviteter, når han skal vælge det bedste transfervindue.
– Arsenal. Jeg synes, Arsenal gjorde et fantastisk stykke arbejde, siger Romano i podcasten Market Madness.
Klubben fra det nordlige London brugte mere end to milliarder kroner frem til 1. september.
Til sammenligning spenderede The Reds mere end fire milliarder kroner.
Arsenal sikrede sig en ny angriber i form af Viktor Gyökeres, mens man også formåede at hente Eberechi Eze i Crystal Palace.
Arsenal lykkedes med at kapre handlen ud af hænderne fra ærkerivalerne Tottenham, selvom The Gunners allerede havde forstærket offensiven med tilgangen af Noni Madueke fra Chelsea.
Martin Zubimendi var endnu en stor signing, da han skiftede til klubben fra Real Sociedad for 448 millioner kroner.
Danske Christian Nørgaard skiftede også til klubben, men han ventes at få en rolle som reserve.
Piero Hincapié var en sen signing, da ecuadorianeren forlod Bayer Leverkusen på en sæsonlang lejeaftale, mens også Kepa Arrizabalaga og Cristhian Mosquera skiftede til klubben.
Derudover vinkede man farvel til Nuno Tavares, Albert Sambi Lokonga og Marquinhos på en permanent basis og fik udlejet Jakub Kiwior, Fabio Vieira, Oleksandr Zinchenko, Reiss Nelson og Karl Hein.
Derudover forlyder det nu, at storklub vil ansætte Jürgen Klopp som træner. Læs mere her.


















