Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Liverpool: Her er den mest realistiske destination for Mbappé

Af Emil Plovgaard
01.12.2023 Kl. 22:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool presser ikke på for en handel med Kylian Mbappé.

Sådan lyder meldingen sent fredag aften fra den tyske journalist Florian Plettenberg fra Sky Sports.

Desuden forholder franskmandens nuværende arbejdsgiver, Paris Saint-Germain, sig fuldstændig i ro, da klubben nok skal blive kompenseret godt i tilfælde af et skifte.

Plettenberg nævner Real Madrid som den realistiske destination enten næste år eller i 2025.

Det spanske medie Relevo meldte for nylig, at Real Madrid vil komme med et tilbud til Mbappé i første halvdel af 2024.

Som det ser ud nu, kan Mbappé forlade den franske hovedstadsklub på en såkaldt Bosman-aftale, så han skifter kvit og frit.

Real Madrid forsøgte også at hente Mbappé i sommerens transfervindue, men et skifte blev som bekendt ikke en realitet.

Los Blancos skulle være klar med en kontrakt, der vil indbringe Mbappé 261 millioner kroner netto om året.

Jürgen Klopp har tidligere i dag indrømmet, at han i sommer blokerede et exit for en Liverpool-spiller. Læs mere her.

Annonce