Ikke kun Rashford: United vil af med endnu en stjerne
Der sker ting og sager hos Manchester United, hvor Ruben Amorim er blevet ansat som klubbens nye cheftræner.
Tidligere tirsdag var der forlydender om, at klubben vilel skille sig af med Marcus Rashford.
LÆS OGSÅ: Ballon d’Or-kandidat siger ja til Arsenal
Men han er tilsyneladende ikke den eneste spiller, der kan ryge i svinget.
For Manchester United anser nemlig ikke Lisandro Martinez som værende urørlig, skulle eksempelvis Real Madrid melde sig på banen, sådan som der har været rygter om.
Martinez er en publikumsyndling på Old Trafford, men INEOS anser altså argentineren som en af de spillere, man gerne vil lytte til bud på, skriver talkSPORT.
26-årige Martinez var en af de første signings, der ankom til De Røde Djævle under Erik ten Hag i sommeren 2022, efter at han tidligere havde spillet under hollænderens ledelse.
I den forgangne sæson var han dog hovedsageligt skadet, men i denne sæson har han startet inde i alle Premier League-kampe – på nær tre.
Både han og klubben har været inde i en skidt gænge, og klubben er derfor at finde på en 13.-plads i Premier League-tabellen.
Selv et trænerskifte har ikke formået at sætte fut under kedlerne hos United, der for nylig tabte med 2-3 på hjemmebane til Nottingham Forest.
Real Madrid vil efter sigende gerne hente Martinez, der kostede 516 millioner kroner i sommeren 2022.
LÆS OGSÅ: Transferbombe: Vlahovic på vej til Premier League?
Det lyder desuden, at alle i United-truppen er til salg, med undtagelse af tre spillere i form af Alejandro Garnacho, Kobbie Mainoo og Amad Diallo.














