Ikke kun Isak: Liverpool vil hente stjerne i Serie A
Liverpool har kun tre uger tilbage af transfervinduet til at styrke truppen. Efter en stærk sommer med store køb og salg står det klart, at forsvaret mangler forstærkninger.
Arne Slot går ind til sæsonstarten med kun tre midtstoppere på klubbens førstehold, og en enkelt skade kan derfor skabe store problemer. Derfor er en ny midterforsvarer højst prioriteret.
Et ungt talent fra Parma, Giovanni Leoni, er nu blevet udpeget som en vigtig kandidat. Det skriver den altid veloplyste journalist Paul Joyce fra The Times nu.
Den 18-årige forsvarer fik i den forgangne sæson sit gennembrud i Serie A og har tiltrukket sig interesse fra både Liverpool og Inter Milan.
Samtidig overvejer Liverpool stadig et bud på Crystal Palaces Marc Guehi, men han vurderes ikke som en direkte erstatning for den nyligt afgåede Jarell Quansah.
Med tiden knap er det nu afgørende, at Liverpool handler hurtigt for at få lukket hullet i forsvaret.
I forvejen har klubben hentet spillere som Florian Wirtz, Milos Kerkez og Jeremie Frimpong, og oprustningen har derfor været ret enorm, særligt med tanke på, at klubben i sidste sæson blev engelsk mester.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United i morgen, fredag, vil præsentere sin fjerde sommersigning. Læs mere her.


















