Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Ikke kun i Arsenal-kampen: VAR begik endnu en stor fejl
VAR havde ikke en god dag på kontoret i to af lørdagens Premier League-kampe.
Mikel Arteta var efterladt rasende efter at gengivelserne viste, at Brentfords udligning mod Arsenal burde have været annulleret.
Her glemte kampens VAR-dommer Lee Mason at tegne offside-linjerne ved Ivan Toneys mål, som kan have en enorm betydning i titelræset.
Dog var det ikke kun på Emirates Stadium, at VAR begik en fejl på De Britiske Øer.
For ifølge The Athletic, så skulle Pervis Estupiñáns mål i Brightons kamp mod Crystal Palace have talt.
Her så Brighton-forsvaren ud til at score i det 32. minut på Selhurst Park, men scoringen blev annulleret for offside, efter at være blevet kontrolleret af VAR-dommerne.
PGMOL – Professional Game Match Officials Board – har bekræftet over for Brighton, at en menneskelig fejl førte til, at Estupinans mål fejlagtigt blev annulleret.
VAR-dommeren John Brooks lod til at trække offside-linjen fra den forkerte forsvarsspiller, idet James Tomkins blev identificeret som Palace-spilleren tættest på sit eget mål, mens det i virkeligheden var hans holdkammerat Marc Guehi.
En talsmand for klubben skulle angiveligt have sagt:
– Som PGMOL bekræftede over for klubben i går aftes, blev der begået en alvorlig fejl ved ikke at godkendePervis Estupiñáns mål i Crystal Palace i går eftermiddag.
– De linjer, der blev trukket i VAR-rummet for at afgøre, om Pervis var i offsideposition, blev trukket forkert, og målet skulle have stået. Selv om klubben er enormt skuffet over fejlen, har den accepteret PGMOL's undskyldning og vil ikke komme med yderligere kommentarer.
Kampen blev 1-1 mellem de to mandskaber.
Annonce