Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Casemiro: Han forlader også Manchester United

05.02.2026 Kl. 12:44

Casemiro er færdig i Manchester United til sommer, men han er ikke den eneste, der siger farvel og tak.

Selvom den engelske storklub besidder muligheden for at forlænge aftalen, der udløber denne sommer, ser det ud til, at optionen ikke vil blive udnyttet. Dermed afslutter brasilianeren sin tid på Old Trafford.

United forbereder et generationsskifte og har allerede udset mulige afløsere, herunder Carlos Baleba (Brighton), Elliot Anderson (Nottingham Forest) og Adam Wharton (Crystal Palace).

Tidligere navne som Morten Hjulmand og Ruben Neves har også været nævnt, men portugiseren har netop forlænget med Al-Hilal, hvilket sætter en brat stopper for de transferplaner.

33-årige Casemiro er dog stadig eftertragtet. Ifølge Daily Mail er MLS-klubben LA Galaxy interesseret, og en fri transfer kan gøre handlen realistisk – til trods for hans høje lønkrav.

Vinterens transfervindue bød på flere store handler i Premier League. Her er de tre største af slagsen.

Casemiro er ikke den eneste, der forlader klubben

Ifølge Fabrizio Romano (via TEAMtalk) kommer André Onana til at blive solgt til sommer.

Den omdiskuterede målmand, der i skrivende stund er på leje hos Trabzonspor, indgår ikke i fremtidsplanerne hos Michael Carrick og kompagni.

United satser på Senne Lammens, der har grebet chancen i buret i fraværet af målmanden fra Camoroun.

Romano bekræfter endvidere, at Inter pønser på at bringe Onana tilbage til Inter, hvor han tidligere har været en stor stjerne. Her kan han erstatte Yann Sommer, der synger på sidste vers i Milano-klubben.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er klar til at plyndre Premier League for hele tre stjerner. Læs mere om den vilde transferplan lige her.

Historien gentager sig: Bayern München går på rov i Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce