Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Ashworth: United vil have endnu en sportsdirektør

15.02.2024 Kl. 18:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er godt på vej til at hente Dan Ashworth i Newcastle. Den 52-årige englænder er udset til at være ny sportsdirektør hos De Røde Djævle. 

Han er dog ikke den eneste sportsdirektør, som Manchester United arbejder på at hente. 

For ifølge The Athletic bliver der lige nu arbejdet på at ansætte Southamptons nuværende sportsdirektør Jason Wilcox. 

Hos Manchester United er han ikke tiltænkt rollen sportsdirektør. Han skal dog være en nøgleperson i den sportslige ledelse hos den engelske storklub. 

Først skal Premier League-klubben dog blive enig med Southampton om en aftale. 

Wilcox har en fortid hos Manchester City, hvor han i næsten seks år var akademidirektør. I den periode kom blandt andre Phil Foden, Rico Lewis og Cole Palmer op gennem klubbens akademi. 

Tidligere arbejdede han som U18-træner hos Manchester City, der også forsøgte at få ham til at blive i klubben frem for at skifte til Southampton i januar 2023. 

Derudover har han også en flot aktiv karriere bag sig. Han har således været med til at vinde Premier League med Blackburn. Derudover nåede han også at spille for blandt andet Leeds. 

Lige nu er Ineos Group i gang med at lave ændringer i toppen af den sportslige ledelse hos Manchester United. Det er heller ikke længe siden, at klubben snuppede Omar Berrada hos Manchester City. Han tiltræder som administrerende direktør efter sæsonen.  

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce