Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Isak: Liverpool har taget kontakt til 'sensationel' angriber

Af Emil Plovgaard
28.07.2025 Kl. 17:22

Liverpool arbejder i øjeblikket hårdt på at hente Alexander Isak i Newcastle.

Det forlyder, at den svenske angriber allerede har indgået en aftale om en lang kontrakt med The Reds.

Arne Slots mandskab har i forvejen hentet Florian Wirtz, Milos Kerkez, Jeremie Frimpong og Hugo Ekitike.

Men det stopper tilsyneladende ikke her.

Nu kan journalisten Pete O’Rourke fra Football Insider nemlig fortælle, at klubben har taget kontakt til endnu en angriber.

Der er tale om Metz-angriberen Idrissa Gueye.

Liverpool har rettet henvendelse til den 18-årige senegaleser, der fik sit gennembrud i Frankrigs næstbedste række i den forgangne sæson.

Det skorter ikke på bejlere for den unge vidunderdreng, hvor dusinvis af klubber allerede viser interesse. Store klubber som Inter og Borussia Dortmund har allerede meldt sig på banen i kampen om den sensationelle angriber.

Metz søger i omegnen af 150 millioner kroner for den 18-årige angriber, hvis kontrakt først udløber i sommeren 2029.

Adskillige Premier League-klubber har også lavet forespørgsler til Metz, og det drejer sig om West Ham, Sunderland, Crystal Palace og Brighton.

Gueye skiftede til Metz i janaur, og han scorede fem mål og leverede et oplæg i de 17 kampe, han fik i sidste sæson.

Samtidig forlyder det, at Philip Billing er tæt på et dramatisk skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce