Ikke i tvivl: United i dialog med André Onana-afløser
Manchester United vil hente en ny førstemålmand til næste sæson, der skal erstatte udskældte André Onana.
Nu er der nyt i sagen fra transferjournalisten Fabrizio Romano, der normalt er ganske velinformeret.
Manchester United forbereder sig på en udskiftning på målmandsposten til den kommende sæson.
Efter en længere periode med kritik af den nuværende førstekeeper André Onana, er klubben på jagt efter en ny mand mellem stængerne sat ind.
Ifølge den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano har United rettet blikket mod Serie A og Torino-målmanden Vanja Milinković-Savić.
Den 28-årige serbiske keeper meldes på vej væk fra den italienske klub denne sommer, og Old Trafford kan meget vel blive hans næste destination. Der er allerede kontakt mellem parterne, forlyder det.
Milinković-Savić’ kontrakt med Torino udløber i sommeren 2026, hvilket betyder, at den italienske klub står over for et potentielt salg denne sommer for at undgå at miste ham på en fri transfer.
Den store og fysisk stærke målmand har imponeret i Serie A og ses som en mulig stabilisator for Uniteds defensiv.
Serberen skiftede til De Røde Djævle tilbage i 2014, men det blev aldrig til spilletid i den engelske traditionsklub.
Vanja Milinković-Savić har vogtet buret i Torino-klubben 155 gange, hvor det med tiden er blevet til 52 clean sheets.


















