Ikke i tvivl: Så høje krav stiller Ruben Amorim til sine spillere
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Ruben Amorim skal møde bundproppen fra Southampton i aften for første gang, hvor forventningen om en sejr til De Røde Djævle allerede står malet på væggene på det mytiske stadion i Manchester fra år 1910.
Den 39-årige portugiser er da heller ikke bleg for at indrømme, at der er tale om en markant favoritværdighed. Det fortæller Manchester United-cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Ifølge Ruben Amorim bliver kampen mod The Saints en stor katalysator i forhold til at vurdere truppens reelle niveau og forfatning.
United har leveret to stærke præstationer mod henholdsvis Liverpool på Anfield og på Emirates mod Arsenal i FA Cup-regi. Her har de i begge tilfælde gået ubesejret fra banen og sågar formået at sende The Gunners ud af turneringen efter straffespark.
LÆS OGSÅ: Efter drama: Manchester United står til stor bøde
Ingen havde forventninger til United i de to opgør mod Liverpool og Arsenal, men det har de så sandeligt nu. Det indrømmer Amorim.
– Den næste kamp vil lære mig meget mere om mine spillere, end de sidste to opgør har gjort. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan kampen vil forløbe i morgen.
– Så i morgen vil jeg lære (mit hold bedre at kende, red.). Der har ikke været nogle forventninger til os i de seneste to kampe (mod Liverpool og Arsenal, red.). Der var ingen der troede på, vi ville præstere godt i de kampe og slet ikke vinde. Men nu (mod Southampton, red.) forventer alle at vi vinder.
LÆS OGSÅ: Lejeaftale på plads: Manchester United får grønt lys til transfer
Til opgøret må Amorim se bort fra den karantæneramte forsvarsprofil Diogo Dalot, der står til at misse den første kamp i sæsonen for De Røde Djævle. Han så rødt mod Arsenal i FA Cup og har dermed skrabet sammen til én karantænedag.




