Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Her er Ten Hags største dilemma inden Manchester-derby

Af Emil Plovgaard
28.09.2022 Kl. 16:59
Manchester United har været godt kørende på det seneste, og en tidligere spiller i klubben er ikke i tvivl om, hvad Erik ten Hags største dilemma bliver inden klubbens kamp mod Manchester City den kommende weekend.
Manchester United tabte de to første Premier League-kampe under Erik ten Hags styre. Først mod Brighton og siden mod Brentford.
 
Siden er der dog kommet styr på det, og De Røde Djævle går ind til weekendens landsholdspause med fire Premier League-sejre i træk.
Derbyopgøret på Etihad Stadium bliver en stor lakmusprøve for Ten Hag, og den tidligere United-spiller Luke Hadwick mener, at den hollandske United-manager imødegår et stort dilemma inden søndagens kamp.
 
Chadwick mener nemlig, at Ten Hag har en stor beslutning at træffe i forhold til, hvorvidt han skal starte inde med Casemiro eller ej. 
 
Den brasilianske midtbanespiller har vist sig at være en gevinst for De Røde Djævle hidtil, men makkerparret mellem Scott McTominay og Christian Eriksen er også svært at bryde op, lyder det.
 
– Jeg tror, den største beslutning, Ten Hag skal træffe, vedrører Casemiro. Det er en stor kamp, men det er en af den slags kampe, hvor man har brug for en masse erfarne spillere.
 
– McTominay har gjort det rigtig, rigtig godt ved siden af Eriksen, så hvis alle er klar, tror jeg, at manageren ville holde fast med det hold, der har gjort det så godt i løbet af de seneste kampe. Jeg føler, de har fortjent chancen for at holde den kørende.
 
– At have Casemiro og Ronaldo naturligvis siddende på bænken er naturligvis gode muligheder, siger Chadwick til CaughtOffside og fortsætter:
 
– Men jeg tror, at især ved udekampe er Rashford nødt til at starte i stedet for Ronaldo. Hans fart i forbindelse med kontrastødt kan vise sig essentiel i en kamp, hvor City ventes at have bolden i store dele af kampen, lyder det fra Chadwick.
Annonce