Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Her er dit næste job, Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
05.06.2025 Kl. 17:48

Thomas Frank er blevet placeret som favorit til jobbet hos Tottenham.

Sølle odds 1,8 får man, hvis man mener, at den danske cheftræner overtager roret i det nordlige London.

Det viser en opgørelse fra talkSPORT Bet.

At oddset er så lavt skyldes, at der er stor uvished om, hvorvidt australske Ange Postecoglou også er at finde på sidelinjen hos Spurs i den kommende sæson efter en skuffende sæson i Premier League, hvor klubben endte som nummer 17.

I Europa League gik det dog aldeles strygende, og det endte således med, at Tottenham endte som vinder af turneringen efter en finalesejr over Manchester United.

Dermed leverede den 59-årige australier Tottenhams første trofæ i 17 år, men inden længe kan hans tid i klubben være slut.

Thomas Frank har imponeret hos Brentford, siden han fik det øverste træneransvar for knap syv år siden.

Danskeren leverede placeringer i top-tre i de første to hele sæsoner for klubben i The Championship, inden oprykningen til Premier League så kom i hus i 2021.

Dermed rykkede Brentford op i Englands bedste række for første gang i 86 år, og her har klubben tænkt sig at blive, da den er blevet konsolideret under ledelse af Thomas Frank.

Under den 51-årige dansker er The Bees placeret i den øvre halvdel af Premier League i to ud af fire sæsoner. I den seneste sæson blev det til en 10.-plads, syv placeringer over Tottenham.

Bookmakeren virker altså ikke til at være i tvivl om, at det bliver næste job for Thomas Frank, da næste kandidat på listen er Fulhams Marco Silva, og han giver trods alt 4,5 gange pengene igen.

Oliver Glasner fås til odds 9, Xavi til odds 11, mens både Carlos Corberan og Roberto de Zerbi giver pengene 15 gange igen.

Samtidig har Christian Eriksen bekræftet en stor nyhed efter vilde rygter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce