Ikke i tvivl: Han bliver dansk landstræner en dag
Thomas Frank bliver dansk landstræner en dag.
Sådan lyder det nu fra Brentford-stjernen Christian Nørgaard.
LÆS OGSÅ: Chokmelding: United klar til kæmpe januarsigning
DBU valgte som bekendt at ansætte Brian Riemer som dansk landstræner tidligere på efteråret, men det betyder ikke, at man skal afskrive Thomas Frank i fremtiden, mener Nørgaard.
– Jeg tror, at Thomas Frank bliver dansk landstræner en dag, men jeg tror ikke, at timingen var rigtig lige nu. Han er glad, hvor han er, og jeg tror ikke, at han er færdig med at være klubtræner. Det handler også om at udnytte det momentum, som man har lige nu, siger han til Tipsbladet.
Inden det blev bekræftet, at Rúben Amorim skulle være ny cheftræner for Manchester United, var Thomas Frank også rygtet til De Røde Djævle.
I den forbindelse reagerede han da også på de mange rygter.
– Jeg har sagt mange, mange gange, at jeg er meget glad her. Det er en af de bedste klubber i verden. Hvad der sker i fremtiden, hvem ved?
– Men jeg vil gentage mig selv. Jeg er meget, meget glad her, og jeg kan se mig selv være her i lang tid. Hvis der dukker noget op, må vi se. Lige nu? Nej. Jeg er glad, slog Thomas Frank fast i sidste måned.
Imidlertid må Thomas Frank vente lidt på, at muligheden opstår, for lige nu er det Brian Riemer, der er dansk landstræner.
Han får sin debut, når Danmark fredag er værter for et opgør i Nations League mod Spanien.
Riemer har udtaget følgende trup til landskampsterminen:
Målmænd: Kasper Schmeichel, Mads Hermansen, Peter Vindahl
Forsvarsspillere: Alexander Bah, Joakim Mæhle (udskiftet med Mads Roerslev), Joachim Andersen, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard, Victor Kristiansen, Patrick Dorgu
Midtbanespillere: Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Christian Nørgaard, Albert Grønbæk, Mikkel Damsgaard, Christian Eriksen, Morten Frendrup, Gustav Isaksen, Andreas Skov Olsen
Angribere: Rasmus Højlund, Kasper Dolberg, Jonas Wind, Yussuf Poulsen
I første omgang har Riemer fået en kontrakt med DBU frem til sommeren 2026. Derfor kan han potentielt få VM-slutrunden den sommer med.
LÆS OGSÅ: Advarer: Kun én er sikker under Amorim



















