Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i tvivl: Fire stjerner forlader United

Af Alexander Walther Petersen
03.06.2025 Kl. 10:11

Manchester United har netop afsluttet en sæson, der hurtigt ryger i glemmebogen for Rúben Amorim og kompagni.

Den engelske storklub sluttede på en skuffende 15. plads i Premier League, som er den værste placering i Premier Leagues historie, hvor De Røde Djævle samtidigt tabte 18 ud af 38 ligakampe og havde en negativ målforskel.

På trods af en plads i Europa League-finalen måtte de se sig slået af Tottenham Hotspur, hvilket betyder, at de misser europæisk fodbold i den kommende sæson for første gang siden 2014-15.

Klubben er desuden økonomisk presset, hvilket har ført til flere fyringsrunder, mens alle spillere var blevet sat til salg. Herunder Bruno Fernandes, der nu har fremtiden på plads.

Til gengæld er der fortsat flere profiler, som kan være fortid på Old Trafford denne sommer.

Nu peger United-legenden Gary Neville på fire af disse i forbindelse med podcastet The Overlap.

Det drejer sig om Jadon Sancho, Marcus Rashford, Antony og Alejandro Garnacho.

Alle pånær argentinske Garnacho har været sendt på udleje til henholdsvis Chelsea, Aston Villa og Real Betis, hvor det er blevet til moderat succes.

Særligt brasilianske Antony har genfundet formen i Andalusien, men fremtiden i United er ifølge Gary Neville ganske usikker. Den spanske klub vil gerne forlænge aftalen med kantspilleren, mens klubben fra den røde del af Manchester hellere vil sælge ham.

Alejandro Garnacho er officielt blevet sat til salg, da Amorim ikke ser nogen fremtid for den 20-årige i traditionsklubben, mens et salg af Rashford vil frigive en masse økonomi til at lave flere handler.

United har allerede hentet Matheus Cunha i Wolves for en stor sum penge, i omegnen af 550 millioner kroner, mens Bryan Mbeumo fra Brentford nu er på vej.

Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER.

Seneste nyt

Annonce
Annonce