Ikke godt nyt: Tottenham-stjerne ude i to måneder

af: Jeppe Augustsen
/ Foto: Getty Images
Der er kommet dårligt nyt til Antonio Conte og Tottenham.
Daily Telegraph beretter i dag, at Hugo Lloris ikke kommer i aktion i den kommende tid, hvor han kan være ude i omkring to måneder.
Ifølge avisen har den franske målmand pådraget sig en knæskade, der kom i weekendens opgør mod Manchester City, hvor han spillede hele kampen.
Det er ikke en knæskade, der kræver en operation, men ifølge Daily Telegraph holder den alligevel Hugo Lloris ude i 6-8 uger.
Dermed står Fraser Forster til at skulle vogte målet for Tottenham i den kommende tid.
I weekenden skal Tottenham en tur til King Power Stadium, hvor de møder Leicester, mens de i næste uge møder AC Milan i Champions League.