Ikke Eze eller Savinho: Thomas Frank klar til vild transfer
Thomas Frank er i fuld gang med at sætte sit aftryk på Tottenham Hotspur.
Den danske cheftræner har indledt en ambitiøs transferoffensiv for at forme truppen efter sin egen vision.
Med et aktivt sommermarked har Spurs hentet en række nye ansigter for at styrke holdet på flere positioner.
I offensiven har Tottenham sikret sig markante navne som Mohammed Kudus og Mathys Tel, mens midtbanen er blevet forstærket med João Palhinha.
Thomas Frank har heller ikke glemt forsvaret, hvor Kevin Danso, Luka Vušković og Kota Takai er kommet til. Det intense transferarbejde er dog ikke slut.
Den 51-årige Spurs-boss har bekræftet, at klubben stadig kigger på nye spillere, og rygterne svirrer især omkring profiler som Eberechi Eze og Savinho, selvom Savinho-handlen gået i stå.
Nu vil den tidligere Brentford-chef derfor på rov hos sin tidligere arbejdsgiver.
Nathan Collins er genstand for en transferkrig mellem Premier Leagues største klubber ifølge GiveMeSport.
Både Liverpool og Manchester United jagter Brentford-forsvareren, men nu har hans tidligere manager, Thomas Frank, også meldt sig ind i kampen for at bringe den irske stopper til det nordlige London.
Alexander Isak smed tirsdag aften en kæmpe bombe i Newcastle – nu reagerer klubben.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















